Tobias Trier CV
Sanger, musiker, komponist, tekstforfatter og skuespiller.
Født 13. februar 1973 i københavn. Opvokset på Østerbro i København. Student fra Aurehøj Gymnasium 1991. Uddannet Almen Musiklærer fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium 1996.
Musik-albummer udgivet i eget navn: Bag de blå persienner (EMI 2000) som indeholdt sangen Drak af din kop. Sandheden om Britina Castello (EMI 2001), Pigen som Kalder (EMI 2004), Grønne hjerter (A:larm music 2006), Krydsklip (A:larm music 2008), Elektrisk regn (Target 2012), Tyfon (Vibration 2017), Har desuden lavet børnebogen Min zebra stak af (Politikens forlag 2008).
Har optrådt som sanger og musiker sammen med Niels Hausgaard i tv-programmet Stereotest, DR-tv 2001 og på Nordbornholms kunstmuseum 2013 og med Steffen Brandt, Tina Dickow, Allan Olsen, Marie Frank og Alberte Winding i arrangementet ”Uden for sæsonen”, Musikhuzet, Rønne, Bornholm 2002.
Har optrådt med Søs Fenger og med Hannah Schneider. Har desuden spillet duokoncerter med Anne Dorthe Michelsen, Rasmus Nøhr, Tue west, Mc Einar, Randi Laubek, Claus Hempler, Martin Brygmann, Sys Bjerre og Julie Maria. Har sunget som solist for DR-underholdningsorkesteret (spil-dansk-dagen, 2006)og for DR Pigekoret og Tiptoe bigband.
Har skrevet musik og sange til “Hr. Bohm Og Silden” (Teatret Kaleidoskop 2002), “Den Gyldne Maritime” i samarbejde med forfatteren Jens Blendstrup (Kanonhallen 2002), “En Skærsommernats Drøm” (Folketeatret 2004), dokumentarfilmen “Hjemløs” (DR1 2004), dokumentarfilmen “Grænseløs kærlighed” (DR1 2005) og biograffilmen “Grønne Hjerter” 2006. Stumfilmen “Safety last” af Harold Loyd som blev opført i Filmhuset, københavn 2008. Sange og musik til bodega-musicalen “Lad mig dø i faldet fra en barstol” som spillede for fulde huse i tre uger på Teater Momentum, Odense, 2010. Optrådte som skuespiller i børneteaterforestillingen “Vi ses imorgen” af Dorthe Eggertsen som havde premiere 2012. Har skrevet og fredført solo-teaterforestillingen “DIRIGENTEN” (Rialto:teatret 2016).
Har undervist i sangskrivning på Rytmisk musikkonservatorium, Jysk musikkonservatorium, Den Rytmiske højskole i Vig, Brandbjerg højskole, Den rytmiske efterskole i Baaring, Københavns akademi for musik og teater, Copenhagen Songwriter Academy, Ishøj MGK, samt Horsens-, Christianshavns- og Skive Gymnasium.
Medlem af Statens Kunstfonds tonekunstudvalg for den rytmiske musik i perioden 2008-10.
Koncertoptagelse af sang fra seneste album
DIRIGENTEN
DIRIGENTEN er en solo-teaterforestilling af og med Tobias Trier som involvere publikum.Find mig på Facebook: