Jeg tænkte: Hvor henne ku det være optimalt at danse Kizomba på en søndag aften – og ringede til Kulturhuset Islands Brygge og de sagde ja! Derfor kan jeg med stolthed præsentere: Kizonday - tre søndage hvor jeg står for intro-undervisning kl 19-20 (kom med eller uden partner, ingen tilmelding nødvendig) og dj’er ved det sociale dansegulv kl 20-23. Især vil jeg gerne introducere nye mennesker til kizomba. Så hvad end du er hjemmevant i pardansen eller ej så duk op, dans og bliv glad. Entré 50,-

Uanset om du er nybegynder eller garvet indenfor Kizomba så kom og vær med når Kulturhuset Islands Brygge danner ramme om skøn pardans. Fra kl 19-20 er der introundervisning ved Tobias Trier hvor vi lærer grundtrin og et par variationer som du efterfølgende kan afprøve på det flotte dansegulv, hvor Tobias sørger for god musik på anlægget. Musikstil: Kizomba, retro kizomba, semba, urban Kiz og kompa.

Hvad er Kizomba? En skøn, rolig, sensuel og temmelig ny pardans, som er opstået i mødet mellem dans og musik fra de portugisisktalende lande i Afrika: Angola, Cap Verde, caribisk zouk-musik og europæisk dansefatning. Resultatet er en tæt, elegant og rytmisk dans. Hvis du er novice inden for pardans er Kizomba et godt sted at starte, da de grundlæggende trin er simple og rolige. Nogle beskriver kizomba som afrikansk tango fordi, dansen er tæt, improviseret og kan skifte mellem forskellige tempolag og pauser. Kizomba er også beslægtet med Salsa fordi den er social, festlig og stærkt baseret på rytme.

Praktisk info:
Kizonday foregår over tre søndage: 7.oktober + 4.november + 9.december i Kulturhuset Islands Brygges store sal.

Undervisning fra kl. 19:00-20:00 i grundtrin og variationer og principperne bag at føre og følge.
Åbent socialt dansegulv fra kl. 20:00 – 23:00.

Du behøver ingen dansepartner for at deltage og undervisningen tilrettelagt således at der jævnligt roteres. Herved forberedes du på at kunne danse med forskellige mennesker. Kizomba er som andre pardanse baseret på at den ene person fører, og den anden person følger. Som udgangspunkt lærer man enten den ene eller den anden rolle. Forhåbentlig er der nogenlunde ligevægt mellem folk, der ønsker at føre eller følge. Er der overskud af enten førere eller følgere opfordrer Tobias Trier nogle af deltagerne til at skifte rolle.

Om Tobias Trier:
Sanger, musiker og skuespiller, uddannet Almen Musiklærer – DKDM på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Certificeret Kizomba-instruktør ved Kizomba Teachers Training by ALC Dance Company i 2017. Har dyrket pardans siden 90′erne ved siden af karrieren som musiker. Har også studeret traditionel musik og dans i Ghana og på Cuba. Tobias Triers virke som professionel musiker kommer til gavn når vi arbejder med rytmeforståelse, periodefornemmelse og dynamik i dansen.

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>